Det er svært at få plads i kufferten til alle nyerhvervelserne, og det er lidt vemodigt at sige farvel til Suveræne San Fransisco. Vi har faktisk set rigtig meget af byen fordi vi har brugt bilen til at komme ud i alle krogene, men alligevel føler man ikke rigtig, at man har set byen. Håber engang at komme tilbage, da der er mange bydele man kunne udforske dybere.
Vi mødes i lobbyen kl. 8.30, Jens, som er i strålende humør fra morgenstunden af, er sidste mand ude af værelset – og han har endda pakket alle sine ekstrating i poser - så er det jo nemt nok! Posedamen, kalder vi ham.
På vej ud af byen tanker vi. Og så sidder vi ellers i kø et stykke tid for at komme ud på motorvejen og videre sydpå.
Det tager lidt tid at komme ud af byen, vi skal tanke og der er tryk på morgentrafikken, men snart er vi på vej sydpå igen – dejligt! Vi har sprunget morgenmaden over og vil finde en rasteplads dernede af, men det er altså ikke lige det der mest af her i Californien. Jens er MEGET sulten, og som en ægte Andersen træder hans alter ego i karakter i takt med sulten. Det minder lidt om en krydsning mellem Frankensteins monster og Jim Carrey: Umiddelbart frygtindgydende, men faktisk ganske uskadelig, ja ligefrem grinagtig.
Vi trækker den et par timer til San Jose, hvor vi til gengæld havner et lidt sjovt sted med masser af lækre ting lige fra sjove sandwiches til mexicanske æg til lækre søde sager.
Vi kører videre til Monterey, i gamle dage var den berømt for sin sardinindustri, nu er det et turistmekka. Vi besøger byens kendte akvarium, som ganske vist er meget flot men også fyldt til randen med turister, deriblandt hundredevis af skrigende, råbende, løbende børn og alt hvad dertil hører. Marie er lige ved af blive kørt ned af en klapvogn. Jaja, det er farligt her i Børneland, og vi bliver her heller ikke alt for længe.
Vi mødes i lobbyen kl. 8.30, Jens, som er i strålende humør fra morgenstunden af, er sidste mand ude af værelset – og han har endda pakket alle sine ekstrating i poser - så er det jo nemt nok! Posedamen, kalder vi ham.
På vej ud af byen tanker vi. Og så sidder vi ellers i kø et stykke tid for at komme ud på motorvejen og videre sydpå.
Det tager lidt tid at komme ud af byen, vi skal tanke og der er tryk på morgentrafikken, men snart er vi på vej sydpå igen – dejligt! Vi har sprunget morgenmaden over og vil finde en rasteplads dernede af, men det er altså ikke lige det der mest af her i Californien. Jens er MEGET sulten, og som en ægte Andersen træder hans alter ego i karakter i takt med sulten. Det minder lidt om en krydsning mellem Frankensteins monster og Jim Carrey: Umiddelbart frygtindgydende, men faktisk ganske uskadelig, ja ligefrem grinagtig.
Vi trækker den et par timer til San Jose, hvor vi til gengæld havner et lidt sjovt sted med masser af lækre ting lige fra sjove sandwiches til mexicanske æg til lækre søde sager.
Vi kører videre til Monterey, i gamle dage var den berømt for sin sardinindustri, nu er det et turistmekka. Vi besøger byens kendte akvarium, som ganske vist er meget flot men også fyldt til randen med turister, deriblandt hundredevis af skrigende, råbende, løbende børn og alt hvad dertil hører. Marie er lige ved af blive kørt ned af en klapvogn. Jaja, det er farligt her i Børneland, og vi bliver her heller ikke alt for længe.
Det er sjovere at kigge på sælerne som soler sig på stranden ude i den rigtige natur!
Vi kører videre ned til Carmel-by-the-sea, som vi har fået anbefalet. Her er også meget smukt og hyggeligt. Vi bruger en time på at finde et hotel, som er til at betale, og da det endelig lykkes, er vi pludselig trætte og må have os en lille skraver.
Mor og Jens er total døde, så det bliver Marie og far, der er dagens helte i skysovs og kører ud efter aftensmad: pizza, rødvin og ost. Det er nemlig et rigtig hyggeligt værelse med tekøkken, som lægger op til en hjemmeaften, og det har vi vist også behov for.
Vi slutter aftenen af med et slag whist, som Jens vinder enevældigt og stort. Far har taget hul på gin-flasken – den skal jo gerne drikkes inden vi skal hjem! – og så udvikler tingene sig. Inden længe skal Marie og Jens lære Skart, og det gør vi så, mens det svinder i flasken med gin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar