The Gin Man, Vredens Druer og Little Denmark

Næste morgen har far rigtig ondt i hovedet. Han skal ikke have noget morgenmad, som vi ellers får bragt til døren: juice, yoghurt, frugtsalat, crossainter, æg og muffins. Mor og Marie går ned i byen for at kigge nærmere på lille hyggelige Carmel, hvor neon er bandlyst, hvor man skal have tilladelse til at fælde træer, og hvor Clint Eastwood har været borgmester. Der er nu ikke så meget Clint over denne lille turistperle, hvor der især er mange pensionister. Inde i midten ligger der et stemningsfyldt butikscenter med eksklusive butikker. Mor finder sig et par lækre-lækre lædertasker inden vi må tilbage til hotellet igen, så vi kan få liv i drengene og tjekket ud. På vej tilbage går vi igennem et kvarter med kunsthåndværk og gallerier. En skam vi ikke skal være her længere, men tiden er ved at rende ud for os.

Vi handler ind til frokost og aflægger stranden et kort visit, inden vi kører ud af byen, sydpå igen ad 101. Vi skuler nervøst til chaufføren, The Gin Man, som Jens kalder ham, men han kører pænt med et fattet greb om rattet.

Vi kører lidt ind i landet, passerer utallige grønne marker, endeløse snorlige rækker med salat, artiskokker, vin, bær og alle andre tænkelige afgrøder. Kæmpe vandingssystemer, høstvogne med mexicanske daglejere. Det er ’Vredens Druer’, men vi er også lige i nærheden af Salinas, hvor John Steinbeck blev født og opvoksede. Det er fascinerende, imponerende og smukt at se ud på.

Vi gør et stop inde i landet ved en tankstation, hvor landskabet nu er gult og svissent. Det er 37 grader udenfor. Vi ser en cowboy. Ud på 101 igen, hvor vi kører om kap med de store tungt belæssede trucks i skinnende aluminium.

Vi kommer ud til kysten igen, gør stop ved Pismo Beach og nu er temperaturen nede på 17 grader igen. Vi er ved den eneste strand i Californien, som man må køre på, og det gør de så, amerikanerne, med store landrovere, firhjulstrækkere, motorcykeler og alt hvad der ellers kan ræse rundt i sandet. Vi smider os i en klit og får en powernap mens havfugle i 100-vis passerer henover hovedet på os.

The Gin Man takes a nap the day after...

Vi ankommer til dansk-amerikanske Solvang tidligt på aftenen. I morgen skal vi mødes med Else-Marie fra Broager, som blev forelsket og blev i Californien. Hun har sørget for at reservere værelser til os på hendes svigerforældres store flotte hotel. Der er både piccolo, klassisk musik, og king-size beds, så vi føler os helt malplacerede som vi står der i den fine lobby smurt ind i vejstøv og sand fra top til tå.

Vi går en tur rundt i byen, og forundres over de mange sjove syn: en pizza-restaurant formet som en miniudgave af rundetårn, en telefonboks formet som et garderhus, Dybbøl Mølle, bindingsværkshuse med tårne og spir, kunstige storke og Royal Danish mig her og der. Det er helt eventyragtigt. Vi føler os næsten ikke som turister her, nærmere som en slags ’autentisk inventar’. Vi møder tilsyneladende ingen andre danskere.

Vi kører udenfor byen for at spise. Drengene vil på Burger King, men det vil pigerne ikke være med til, så de går ind for at få pie på en ægte amerikansk diner.

Bagefter skal vi hjem i vores kæmpestore Kingsize-himmelseng. Den er så stor, at der er en lille trappestige så man kan komme op i den! Total Prinsessen på Ærten – det bliver en god nat!