Vi spiser morgenmad på hotellet, som primært huser indtørrede pensionister udover os. Vi er til gengæld meget begejstrede for buffeten, som for én gangs skyld har både ost og skinke og (næsten) rugbrød!!
Da vi går op på værelset igen for at pakke færdige, sker der et frygteligt uheld!!…
Jens, som er helt HØJ efter gårsdagens Football-oplevelser er i et strålende humør fra morgenstunden af. Han beslutter sig for at overhale sin mor og søster hen ad gangen med fuld fart, og da det selvfølgelig lykkes ham, fortsætter han i et triumfspring udover et trin – og smadrer lige ind i en træbjælke i loftet – CRASH! Kaster sig ned på gulvet i fosterstilling med armene om hovedet.
Hans ONDE Mor og Søster knækker sammen af grin, for stuntet var simpelthen lige til Americas Funniest Home Videos. Først da de kommer hen til Den Faldne Kæmpe og opdager, at han BLØDER fra skalpen, forvandles de til pylrende sygeplejersker, som henter is og piller og dupper med en fugtig klud. Men da er det for sent: Jens kigger såret op på dem med blanke øjne og en fortørnet krusning om munden.
Jens har prøvet det der var værre, og vi kan jo ikke lade sådan en smule hovedpine komme i vejen for vores Wild West Road Trip, så ind i bilen og ud på vejen – dét er den eneste kur! Bare et stykke køkkenrulle til at tørre det værste blod af panden og tjek for kvalme med jævne mellemrum.
Snart er vi i Santa Barbara, hvor solen skinner og en lun havbrise blæser – ah! Vi parkerer bilen i skyggen, og Jens får sig en lur derinde, mens vi andre går op og ’kigger lidt på hovedgaden’. Fars shoppe-tålmodighed blev vist opbrugt i ALDO, og Mor er solidarisk med ham, som der går ikke ret lang tid, før de ’bliver væk’ fra Marie. Hmfr. Men det er heldigvis ikke noget problem at shoppe alene i det små hyggelige gader med torve og cafeer.
Vi mødes lidt senere nede på stranden. Stor og hvid breder den sig nedenfor palmepromonaden. Der er et Lifeguard-tower og en bunke lækre livreddere ala Baywatch. Det er nu rigtig varmt, så det er forfriskende med denne første dukkert i Stillehavet – Yayh!!
Et par timers solbadning senere dukker Jens op – levende for første gang siden i morges. Vi sidder lidt længere, går så vi hen ad promenaden til lystbådhavnen, hvor vi spiser aftensmad med udsigt udover marinaen og bjergene.
Dernæst sætter vi kursen mod L.A. ad 101, en smuk tur langs vandet, over bjergene inden vi pludselig befinder os i en ny Amerikansk kæmpeby.
Da vi går op på værelset igen for at pakke færdige, sker der et frygteligt uheld!!…
Jens, som er helt HØJ efter gårsdagens Football-oplevelser er i et strålende humør fra morgenstunden af. Han beslutter sig for at overhale sin mor og søster hen ad gangen med fuld fart, og da det selvfølgelig lykkes ham, fortsætter han i et triumfspring udover et trin – og smadrer lige ind i en træbjælke i loftet – CRASH! Kaster sig ned på gulvet i fosterstilling med armene om hovedet.
Hans ONDE Mor og Søster knækker sammen af grin, for stuntet var simpelthen lige til Americas Funniest Home Videos. Først da de kommer hen til Den Faldne Kæmpe og opdager, at han BLØDER fra skalpen, forvandles de til pylrende sygeplejersker, som henter is og piller og dupper med en fugtig klud. Men da er det for sent: Jens kigger såret op på dem med blanke øjne og en fortørnet krusning om munden.
Jens har prøvet det der var værre, og vi kan jo ikke lade sådan en smule hovedpine komme i vejen for vores Wild West Road Trip, så ind i bilen og ud på vejen – dét er den eneste kur! Bare et stykke køkkenrulle til at tørre det værste blod af panden og tjek for kvalme med jævne mellemrum.
Snart er vi i Santa Barbara, hvor solen skinner og en lun havbrise blæser – ah! Vi parkerer bilen i skyggen, og Jens får sig en lur derinde, mens vi andre går op og ’kigger lidt på hovedgaden’. Fars shoppe-tålmodighed blev vist opbrugt i ALDO, og Mor er solidarisk med ham, som der går ikke ret lang tid, før de ’bliver væk’ fra Marie. Hmfr. Men det er heldigvis ikke noget problem at shoppe alene i det små hyggelige gader med torve og cafeer.
Vi mødes lidt senere nede på stranden. Stor og hvid breder den sig nedenfor palmepromonaden. Der er et Lifeguard-tower og en bunke lækre livreddere ala Baywatch. Det er nu rigtig varmt, så det er forfriskende med denne første dukkert i Stillehavet – Yayh!!
Et par timers solbadning senere dukker Jens op – levende for første gang siden i morges. Vi sidder lidt længere, går så vi hen ad promenaden til lystbådhavnen, hvor vi spiser aftensmad med udsigt udover marinaen og bjergene.
Dernæst sætter vi kursen mod L.A. ad 101, en smuk tur langs vandet, over bjergene inden vi pludselig befinder os i en ny Amerikansk kæmpeby.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar