Bjergbestigning i limousine

Vi spiser morgenmad I hotellets restaurant, selvom den ikke er inkluderet – det er nu det nemmeste. Det er også ret lækkert.
Bagefter begiver vi os ud på City Mountaineering for begyndere gennem Nob hill og Russian hill. Det er virkelig rigtigt! Gaderne er vildt stejle nogle steder i SanFransisco og går op og ned, op og ned. Men her er utroligt smukt, og det er dejligt vejr fra morgenstunden.

Mor ved sin yndlingsbil

- så stejle er gaderne!!!

Går ind på Cable Car Museum, hvor man kan se de store hjul, som trækker alle byens sporvogne (Cable Cars).

Dernæst fortsætter vi ned til Fiskerman’s wharf, nede ved vandet. Her er alle turisterne i ét stort mylder! Vi går ud på den mest berømte Pier 39 og får en flaske vand med udsigt udover marinaen.

Dernæst går vi ud for enden, hvor vi ser søløver. De ligger på store tømmerflåder og gør sig til for turisterne, det er meget sjovt at se.

Vi deler os – far og Jens skal ud og købe kamera! Det gamle er efterhånden total amdret efter vi har taget over 1000 billeder på den her tur!

Pigerne fortsætter hen langs kajen for at bestige Coit tower, som er et mindesmærke for frivillige brandmænd i 1800-tallet og samtidig byens højeste punkt. Det er mere interessant end det umiddelbart lyder. Hele byggeriet skyldes og er iværksat af en kvinde, en baronesse, som var en af frontfigurerne for datidens brandkorps. En kæmpe statue af hende står den for tårnet, og hun ligner selveste Jean d’Arc.

Hvor mange brande hun egenhændigt slukkede er dog tvivlsomt, men hun forstod i hvert fald at holde humøret oppe hos de andre brandfolk ved at heppe og drikke en bajer med dem i ny og næ (og så siges det, at hun har været i kanen med halvdelen af korpset). Det er også hendes store arv, som har finansieret byggeriet, som er dekoreret med smukke muremalerier indvendig - en hyldest til arbejderne!

På den anden side af tårnet kommer vi ned i North beach-kvarteret, som er det gamle italienske kvarter. Her er rigtig hyggeligt med mange små sjove butikker og cafeer. Vi køber frokost på en lokal burgerbar, hvor man kan se kokken stå og lave maden, og det er ret fascinerende! Tiden er imidlertid løbet fra os, så vi må sluge vores kæmpeburgere i en fart på en trappe, inden vi mødes med Far og Jens på café Trieste. Det var her 1950’ernes store forfatter-talenter opholdt sig, og man har også optaget en enkelt scene af Godfather her. Men stedet har nu mistet sin fordoms charme lidt og minder nu mere om en bistro.

Vi skilles atter, pigerne går i City Lights, San Fransiscos mest berømte boghandel. I 1956 publicerede City Lights Allen Ginsbergs forargende digtsamling, ’Howl’ som blev Beatgenerationens manifest. (Beatgenerationen var en forløber for bl.a. ’68-oprøret og hele hippiebevægelsen.)
Det er et rigtig hyggeligt lille sted i to etager med masser af sjove bøger på høje brune bogreoler. Rundt omkring står der stole med en opfordring til at ’sætte sig ned og læse en bog’. Marie skal selvfølgelig have et eksemplar af ’Howl’ med derfra.

Bagefter går vi på beatmuseum for at lære mere om Beatnik’erne; den homoseksuelle Allen Ginsberg, vennerne Jack Kerouac og Neal Cassidy (som ’delte’ kone) og William S. Burroughs, som skød sin kone sådan ved et uheld. Ups.

Vi går gennem Chinatown, som er et rent gedemarked! Butikker med souvenirs, krydderier, mærkelige figurer, billigt skrammel og Alt Godt Fra Kina. Vi komer til union square og shoppe-området. Og man skulle da være et skarn, hvis man ikke liiige skulle kigge ind i Victorias Secret, Virgin Megastore og Crade & Barell. Nøj, hvor tiden flyver!

Vi når lige at ligge med benene i vejret et kvarters tid på hotellet, inden vi mødes i lobbyen, for at tage en taxa til Pier 39, hvor vi har middagsreservation. I aften skal det fejres at Marie har fødselsdag i DK. Taxaen kommer dog aldrig, så vi bliver nødt til at tage en hvid limousine, som tilfældigvis holder udenfor. Den er god nok – se selv!:

Vi får anvist et bord ved vinduet med udsigt til Alcatraz-øen og Golden Gate Bridge. I horisonten forsvinder solens sidste stråler bag bjergene. Til forret får vi ostegrtinerede østers og indbagt krabbe og til hovedret intet mindre end hummerhaler – 5 stk til hver! Og en absolut pragtfuld hvidvin til, som er let og frugtagtig og perler en anelse på tungen. Det er simpelthen ren Wellness for smagsløgene!

Tjeneren er super sød, vi har fortalt ham, at det er fødselsdag, og vi får et stykke gratis cheesecake med lys i til dessert. Den er om muligt endnu bedre end Macy’s.

Vi tager en ganske almindelig taxa (men med en ualmindelig sød pakistansk chauffør) tilbage på hotelværelset for at få en nightcab – champagne, intet mindre kan gøre det! - mens vi venter på, at det bliver midnat og altså Marie’s fødselsdag her i San Fransisco også. Så bliver der sunget fin fødselsdagssang inden vi kryber i seng med champagnebobler summende i kroppen; udmattede efter en helt fantastisk dag og aften!!