tirsdag den 22. juli 2008

Søvnløs i Seattle

Så nåede vi endelig frem til det forjættede land! Jens og mig ligger lige nu på hotelværelset og er klar til velfortjent søvn! Klokken er 1.30 om natten Seattle tid eller ca. 10.30 dansk tid. Det har været et helt surrealistisk langt døgn - temmelig hektisk! Men det hele er gået glat og uden problemer, selvom vi ikke havde ret meget tid i Stockholm, og selvom det lykkedes mig at blive væk i ca. 5 min. i Atlanta. Sådan kan det gå.

Må se om vi kan falde i søvn nu. Er helt høje på tynd luft fra 4 flyvemaskiner, stemningen herovre, for slet ikke at tale om en nervepirrende tur fra lufthavnen ind til Seattle centrum. Vi kører i en KÆMPE stor stor bil - nej TRUCK! - med automatgear og plads til 7 mennesker. Far var så træt, da vi landede, at han nærmest måtte have tændstikker i øjnene. Det tog et kvarter at indstille sidespejlet, og vi måtte en ekstra gang rundt om lufthavnen inden vi fandt ud på den rigtige vej under kyndig og pædagoisk vejledning af GSP, Jens og mig i fællesskab. Mor sad på bagsædet og sagde ingenting af frygt for at gå i koma af træthed og bekymring - hun havde ikke meget tiltro til os lige på det tidspunkt.

Nå - men nu vel installeret på Quality Inn. Vi glæder os til karbad og morgenmad i morgen, og mon ikke også vi kan nå i poolen på et tidspunkt? Det skal man jo!

Ingen kommentarer: