Vi vågner til et smukt vejr, og stranden nedenfor vores vinduer trækker. I går var det koldt og gråt, og vi fandt lange bukser og trøjer frem i kufferten til de næste par dage. Men det viser sig heldigvis at være fuldstændig unødvendigt. Hvorfor bekymre sig om morgendagen synes devisen at være.


Efter en god gåtur fortsætter vi ned ad kysten, og næste stop og gåtur bliver ude ved Patricks Point. Her skulle der være mulighed for at se hvaler, ørne og bjørne. Men ved billetlugen ( $ 6 at betale) fortæller et skilt os, at bjørnen har lige været der og sæson for hvaler er ovre. I stedet venter der os en meget flot, uforglemmelig tur kanten rundt ved havet med søløver pelikaner og småfugle, som da godt kan ligne en lille ørn. Frokosten indtages, nu har vi ligesom betalt for at være her.
Efter en god gåtur fortsætter vi ned ad kysten, og næste stop og gåtur bliver ude ved Patricks Point. Her skulle der være mulighed for at se hvaler, ørne og bjørne. Men ved billetlugen ( $ 6 at betale) fortæller et skilt os, at bjørnen har lige været der og sæson for hvaler er ovre. I stedet venter der os en meget flot, uforglemmelig tur kanten rundt ved havet med søløver pelikaner og småfugle, som da godt kan ligne en lille ørn. Frokosten indtages, nu har vi ligesom betalt for at være her.
Beslutter at køre til Euruka for at finde overnatning, det går nemt denne gang, Motel 6, til den nette pris $ 70. Og byen ser vældig lovende ud, en flot lang hovedgade med masser af butikker, spisesteder,og bygninger af ældre dato.
Men vi har planlagt at aftenen skal henlægges til Ferndale, en lille bevaringsværdig by. Vi tager det fine tøj på, har nemlig talt med en hotelejer tidligere på dagen, som fortæller, at der er mange gæster i hans by, derfor ret så dyre værelsespriser. Vi drager forventningsfulde af sted, endelig en ”ordentlig” by med mennesker i.

Vi ankommer kl.18 til en totalt mennesketom ganske yndig by. Her er ikke et øje og på den lokale sidder der 7 mænd ved en lang bar. Vi går gaden op og ned et par gange, og køber en flaske gin i Liquor Store, en gammel charmerende butik. For enden af gaden ligger hotellet, som har en bar/restaurant, hvor vi indtager turens første store bøf ( drengene altså).

Nå, men vi har da Eureka til gode, mener vi, og kører tilbage for måske at få en lille godnat drink et sted, Marie blev nemlig nægtet rødvin til maden, måske bedre held et andet sted?????
Kl. 21 kører vi gennem Eureka en by på 30.000 mennesker og igen oplever vi, at vi kan cruise gennem byen i vores store amerikaner bil, uden at skulle tage hensyn til andre medtrafikanter eller andet godtfolk på gaden. Efter at have gennemsøgt hvert hjørne af byen (hvilket betyder vi når at se deres meget verdenskendte? Victorianske grønne hus) kører vi slukørede tilbage til Motel 6.

Men vi har planlagt at aftenen skal henlægges til Ferndale, en lille bevaringsværdig by. Vi tager det fine tøj på, har nemlig talt med en hotelejer tidligere på dagen, som fortæller, at der er mange gæster i hans by, derfor ret så dyre værelsespriser. Vi drager forventningsfulde af sted, endelig en ”ordentlig” by med mennesker i.
Vi ankommer kl.18 til en totalt mennesketom ganske yndig by. Her er ikke et øje og på den lokale sidder der 7 mænd ved en lang bar. Vi går gaden op og ned et par gange, og køber en flaske gin i Liquor Store, en gammel charmerende butik. For enden af gaden ligger hotellet, som har en bar/restaurant, hvor vi indtager turens første store bøf ( drengene altså).
Nå, men vi har da Eureka til gode, mener vi, og kører tilbage for måske at få en lille godnat drink et sted, Marie blev nemlig nægtet rødvin til maden, måske bedre held et andet sted?????
Kl. 21 kører vi gennem Eureka en by på 30.000 mennesker og igen oplever vi, at vi kan cruise gennem byen i vores store amerikaner bil, uden at skulle tage hensyn til andre medtrafikanter eller andet godtfolk på gaden. Efter at have gennemsøgt hvert hjørne af byen (hvilket betyder vi når at se deres meget verdenskendte? Victorianske grønne hus) kører vi slukørede tilbage til Motel 6.
1 kommentar:
Eureka er faktisk en dejlig by som har mange flotte Victorianske huse. Vores amerikanske hostfamililie ven Charly van Buskirk (en ung teenager da vi boede i Oregon) er nu byens Coroner og vice Sherif. Han mødte os i fuld uniform og blevet en amerikansk kæmpe i alle dimensioner!! Vi fik en dejlig lunch sammen i byens marina område.
Fortsat god tur.
Lorenz
Send en kommentar