Vi beslutter os for en lille gåtur, som hurtigt bliver til et hiking-eventyr. Først skal vi igennem skov med kæmpe høje, slanke træer. Der når næsten ikke noget lys ned til os, og vi går nærmest rundt i underskovsbevoksning.
Pludselig munder skoven ud i store hvide sandbakker, og langt ude i horisonten kan vi se Stillehavet – dér skal vi hen! Men først skal der lige forceres et kilometerbredt stykker med sand og nåletræer i et stort krat – jo, det er skam en lillebitte sti, for det er strengt forbudt at gå uden for stierne i USA. Efter at have passeret utallige udsigtspunkter og tænkt: ”NU er vi der!” ganske forgæves, har vi næsten mistet modet, indtil vi pludselig står og kigger ud over en stor uberørt strand – Wau!
Da vi stikker tæerne i får vi kuldegysninger – det er skide koldt! Hvis man forestiller sig Stillehavet som en venlig varm badestrand kan man godt tro om igen – det har virkeligt meget temperament!
Turen tilbage til bilen er en endnu større udfordring end turen ud. Middagssolen har rejst sig på himlen, og den bager ubarmhjertigt ned på os. Sveden driver, tungen svulmer i munden på os og sandklitten foran os, som før var en stor rutschebane er nu et kæmpemæssigt sandbjerg, som skal bestiges. Vi føler os som en flok nøgne beduiner fra science-fiction romanen ”Klit”. På halvvejen passerer vi en hollandsk familie med to små børn, de skeler skeptisk til vores kamp mod sandet og overvejer om de selv tør fortsætte?
Oppe på toppen af klitten føler vi os til gengæld som BS og Bubber – Mor er helt klart BS. Jens er mega sur, for han har – efter at have fulgt fars skoråd – fået en vabel. Han forbander GG og dette forhindringsløb langt væk og skynder sig foran ned til bilen for at køle af.
Da vi kommer ned til bilen har vi fået en bøde. Det koster 5 $ at parkere og gå tur i klitterne – ingenting er gratis i USA.
Og dog: Jens og Marie har besluttet sig for at turen skal have en maskot og har fundet den perfekte kandidat på motellet i Florence. En gummiand med sørøverhat og klap for øjet. Han bliver døbt RUBBER DUCK aka. Captain Jack Sparrow og får ærespladsen oppe i foruden ved siden af frk. GPS.
Vi kører videre og spiser frokost ved en flod med en stor flot bro og et savværk. Pludselig kommer den lokale sherif kørende forbi, og vi følger ham spændt med øjnene og får en klump i halsen, da han gør mine til at stoppe. ”Do you guys have a problem?” spørger han fra sin kæmpe pick-up med blå blink og det hele. Øh, næh…, svarer vi mens vi er ved at skide i bukserne. Han kører videre, ville bare være hjælpsom – pyha!
Mor, som synes at hendes børn har fået lige lovlige lange fingre på det sidste, siger, at han sikkert var på jagt efter en kidnappet gummiand fra Florence. Haha, meget morsomt… Der er nu intet i vejen med at erhverve sig en souvenir i ny og næ. Man må nemlig gerne tage sæber og shampoer og alt andet, som ikke lige er inventar i motelværelset. Captain Jack Sparrow er ikke blevet kidnappet – han var blevet forladt, og nu har vi adopteret ham!
Vi kører videre og kommer igennem en lille by opkald efter vores lille land: DENMARK. Byen består egentlig bare af et skilt og et skur. Hvis det er amerikanernes opfattelse af Danmark, forstår vi godt, at de ikke ved hvor det ligger.
Hen på eftermiddagen ankommer vi til Port Orford – en lille idyllisk flække ved kysten. Vi bliver indlogeret på et overraskende billigt og hyggeligt motel med en fantastisk udsigt udover havet! Mor og Marie går tur langs vandet og møder drengene senere henne i fiskeri-havnen, hvor de har fundet en lille pudsig fiske-restaurant helt ude på molen. Den bliver drevet af nogle ældre mennesker, man kan se skipper selv stå ude i køkkenet og koggerere, og vi sidder nærmest inde i ’dagligstuen’. Maden kommer næsten før vi har afleveret menukortene og smager herligt!
Bagefter kører vi lidt rundt, går en tur og havner ude på spidsen af en klint, hvor der er et fantastisk view op langs kysten og ud over havet, hvor solen er på vej ned. Der er klipper i havet, som bølgerne slår brusende ind mod, og søløver leger omkring, mens havfuglene slår kolbøtter højt oppe i himlen.
Sikke en afslutning på en fantastisk dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar