Hollywood og Venice Beach

Vi vågner på et uldent motelværelse på Sunset Boulevard, der lugter af pis. Det trådløse Internet virker ikke og udenfor hilser L.A. os godmorgen med myldretrafik og lugt af varm asfalt. Ikke lige den bedste start på dagen, og vi er også lang tid om at komme ud af fjerene på denne sidste dag i USA. Efter en gang morgenmad på Starbucks kører vi ud i et forsøg på at danne os et overblik over denne kæmpeby, som næsten på forhånd har taget pusten fra os.

Første stop bliver Beverly Hills, hvor vi går tur på Rodeo Drive, hvor Julia Roberts blev forvandlet fra luder til lady i Pretty Woman. Der er mange virkeligt flotte butikker, men ellers er der lidt kedeligt. Vi får os en formiddagsforfriskning på en café (som viser sig at være en michelin-restaurant) fordi Far nødvendigvis har brug for et toilet. Vi er ved at være en ynkelig samling: Mor har hul på knæet, Jens har hul i hovedet, Marie har tandpine i visdomstanden, og Far har bøvl med maven. Godt vi snart skal hjem!

Næste stop er Hollywood, som vi selvfølgelig bliver nødt til at se. Havner i turist-mareridt inde ved Hollywood Boulevard, et kvarter som efter 20’ernes storhedstid fik lov at forfalde til lumre distrikter med luddere og kriminalitet, indtil man for ca. 10 år siden begyndte at pumpe penge i det. Resultat: et kæmpe butikscenter udsmykket med kæmpehøje porte og hvide elefanter på søjler, blankpolerede stjerner på fortovene, guidede ture til hvad det skulle være og masser af glimmer og reklame strømmende ud fra de genoplivede teatre. Sådan ser man det kun i Hollywood.

Vi spiser en is og kører videre. Venice Beach og Santa Monica nede ved kysten. Store brede sandstrande og endeløse palmerækker, som vi så det i Santa Barbara. Og så er det næsten umuligt at finde en parkeringsplads.
Vi får os en dukkert og morer os med de store bølger. Bagefter op og tørre på stranden og solbade i fred og ro – ah!

Vi går en tur hen ad promenaden, forbi en pier, hvor der er bygget et tivoli med rutschebane og pariserhjul. Går op i byen og ender med at spise middag på en engelsk restaurant. Fish & chips og stor steak – mmh!

Går tilbage til bilen mens solen går ned. Kører hjem langs kysten og hele vejen op ad Sunset Boulevard efter Mors ønske. Der ligger mange flotte villaer, indhegnet efter alle kunstens regler med høje mure og store træer. Der bor måske en filmstjerne eller to. Vi kommer længere ind, og nu rejser der sig skove af kæmpe store lysende reklameskilte. Forbi Sunset Plaza, hvor folk spiser petit four på fortovsrestauranterne, de dyre butikker har også stadig åbne og dér en enkelt lyssky forretning.

Man kan sige meget om L.A., men byen er ét stort udstillingsvindue for flotte biler. Vi ser alt lige fra lækre ferrarier, Mazaratti, Lamboughini, Corvette, Cadillac, BMW, Aston Martin - YOU NAME IT! Og det er da fascinerende!

Lidt videre til den mindre glamourøse ende, så er vi tilbage ved motellet. Der skal pakkes og så i seng. Vi skal op kl. 3.30 i nat og ud til lufthavnen. Nu er vi på vej hjem!

Den Faldne Kæmpe På Stranden

Vi spiser morgenmad på hotellet, som primært huser indtørrede pensionister udover os. Vi er til gengæld meget begejstrede for buffeten, som for én gangs skyld har både ost og skinke og (næsten) rugbrød!!
Da vi går op på værelset igen for at pakke færdige, sker der et frygteligt uheld!!…
Jens, som er helt HØJ efter gårsdagens Football-oplevelser er i et strålende humør fra morgenstunden af. Han beslutter sig for at overhale sin mor og søster hen ad gangen med fuld fart, og da det selvfølgelig lykkes ham, fortsætter han i et triumfspring udover et trin – og smadrer lige ind i en træbjælke i loftet – CRASH! Kaster sig ned på gulvet i fosterstilling med armene om hovedet.
Hans ONDE Mor og Søster knækker sammen af grin, for stuntet var simpelthen lige til Americas Funniest Home Videos. Først da de kommer hen til Den Faldne Kæmpe og opdager, at han BLØDER fra skalpen, forvandles de til pylrende sygeplejersker, som henter is og piller og dupper med en fugtig klud. Men da er det for sent: Jens kigger såret op på dem med blanke øjne og en fortørnet krusning om munden.

Jens har prøvet det der var værre, og vi kan jo ikke lade sådan en smule hovedpine komme i vejen for vores Wild West Road Trip, så ind i bilen og ud på vejen – dét er den eneste kur! Bare et stykke køkkenrulle til at tørre det værste blod af panden og tjek for kvalme med jævne mellemrum.
Snart er vi i Santa Barbara, hvor solen skinner og en lun havbrise blæser – ah! Vi parkerer bilen i skyggen, og Jens får sig en lur derinde, mens vi andre går op og ’kigger lidt på hovedgaden’. Fars shoppe-tålmodighed blev vist opbrugt i ALDO, og Mor er solidarisk med ham, som der går ikke ret lang tid, før de ’bliver væk’ fra Marie. Hmfr. Men det er heldigvis ikke noget problem at shoppe alene i det små hyggelige gader med torve og cafeer.

Vi mødes lidt senere nede på stranden. Stor og hvid breder den sig nedenfor palmepromonaden. Der er et Lifeguard-tower og en bunke lækre livreddere ala Baywatch. Det er nu rigtig varmt, så det er forfriskende med denne første dukkert i Stillehavet – Yayh!!

Et par timers solbadning senere dukker Jens op – levende for første gang siden i morges. Vi sidder lidt længere, går så vi hen ad promenaden til lystbådhavnen, hvor vi spiser aftensmad med udsigt udover marinaen og bjergene.

Dernæst sætter vi kursen mod L.A. ad 101, en smuk tur langs vandet, over bjergene inden vi pludselig befinder os i en ny Amerikansk kæmpeby.

Winetasting and Football

Far, Mor og Marie er nede ved Aron og Elsemaries (Mie) morgenmads-café kl. 9. Primadonnaen Jens skal lige bruge lidt længere tid på morgentoiletten, så han dukker op lidt senere. Vi bliver overstrømmende modtaget, og spiser morgenmad mens vi snakker om alt muligt.

Vi siger farvel for et kort øjeblik og tager ud for at se områdets mission, Santa Ynez. Det er kirker bygget af de spanske missionærer fra 1869-1930, dengang Californien endnu var en del af Mexico. De ligger langs highway 101 helt fra San Diego til San Fransisco med en dagsrejses interval.
Det er meget sjovt at se den spansk-mexicanske kirke og de mange ærefrygtindgydende katolske helgener – der er bl.a. et billede af en kvinde, som har skåret sine bryster af og bærer dem på et fad – ad!! Der er til gengæld en lille smuk og idyllisk klosterhave, som vi går en tur i.


Vi kører ned til Aron og Mies hus og får en rundvisning. De er ved at istandsætte et nyt hus længere nede ad vejen med kæmpe pool og udsigt til bjerge og olivenlund, som de flytter ned i når det er færdigt. De har sådan en lille geschæft med at købe og sælge huse.

Bagefter kører vi ud for at se nærmere på området, som er kendt for at lave fantastiske vine. Og her er sandelig også meget smukt med de mange grønne vinmarker, små vingårde og heste-ranches. Vi går en tur i en lille by, Los Olivos, hvor vi også spiser frokost på en lækker café med store stemningsfyldte vintønder.
Vi kører ind på en vingård kaldet Roblar, hvor vi smager forskellige vine. Vi kan desværre ikke tage nogen med hjem, selvom vi smager en virkelig god Syrah!

Vi kører videre rundt i området, vi skal finde en meget smuk vin-rute, men farer vild med Bob Dylan drønende ud af bilens cd-afspiller og ender oppe i de golde bjerge. Men det er nu også meget smukt.

Tilbage i Solvang tager Far sig en slapper på hotellet, mens Mor går ud for at lede efter blomsterløg, og Jens og Marie går ned på Caféen for at mødes med Jake, Aron og Mies søn, som arbejder der. Han er 17 år gammel og har lovet at vise os sin highschool.

Han har også både kørekort og sin egen bil, så transport er ikke noget problem. Den jævnaldrende Jens, skuler misundeligt til den sorte Jetta Volkswagen med soltag. Det er en stor og super flot highschool med flade sydcaliforniske hvidkalkede huse og ca. 1000 elever. Det er selvfølgelig sommerferie nu (fra juni til september!!!), men der er Football-practice inde på skolens spritnye 5 mio dollar stadium. Det er skide flot og så langt man overhovedet kan komme fra de sure danske gymnastiksale vi kender. Hvor får de pengene fra?! Det er såmænd en gave fra det lokale indianske casino, jaja.

Det er Jakes far, Aron, som træner mellem-holdet, og de får lov at løbe en mile rundt om banen i den bagende sol (”Sir, yes, sir!”), mens Aron smalltalker med os. Inde på midten træner proff’erne i orange uniformer, og det ser ret vildt ud med løb på stedet, spring, formationer og kampråb. Vi er vildt imponerede!



Om aftenen tager Jake, Jens og Marie ud til nabobyen Bueltton og spiser sandwiches og ser den nye Batman-film i biografen sammen med Jakes veninde Allyssa. Det er rigtig hyggeligt og filmen er vildt god! Vi er især imponerede over skurken Jokeren, som simpelthen er hårrejsende uhyggelig!
Imens spiser Mor og Far middag med Aron og Mie på hotellet og hygger sig med ’en aften uden børn’, som Aron formulerede det.

The Gin Man, Vredens Druer og Little Denmark

Næste morgen har far rigtig ondt i hovedet. Han skal ikke have noget morgenmad, som vi ellers får bragt til døren: juice, yoghurt, frugtsalat, crossainter, æg og muffins. Mor og Marie går ned i byen for at kigge nærmere på lille hyggelige Carmel, hvor neon er bandlyst, hvor man skal have tilladelse til at fælde træer, og hvor Clint Eastwood har været borgmester. Der er nu ikke så meget Clint over denne lille turistperle, hvor der især er mange pensionister. Inde i midten ligger der et stemningsfyldt butikscenter med eksklusive butikker. Mor finder sig et par lækre-lækre lædertasker inden vi må tilbage til hotellet igen, så vi kan få liv i drengene og tjekket ud. På vej tilbage går vi igennem et kvarter med kunsthåndværk og gallerier. En skam vi ikke skal være her længere, men tiden er ved at rende ud for os.

Vi handler ind til frokost og aflægger stranden et kort visit, inden vi kører ud af byen, sydpå igen ad 101. Vi skuler nervøst til chaufføren, The Gin Man, som Jens kalder ham, men han kører pænt med et fattet greb om rattet.

Vi kører lidt ind i landet, passerer utallige grønne marker, endeløse snorlige rækker med salat, artiskokker, vin, bær og alle andre tænkelige afgrøder. Kæmpe vandingssystemer, høstvogne med mexicanske daglejere. Det er ’Vredens Druer’, men vi er også lige i nærheden af Salinas, hvor John Steinbeck blev født og opvoksede. Det er fascinerende, imponerende og smukt at se ud på.

Vi gør et stop inde i landet ved en tankstation, hvor landskabet nu er gult og svissent. Det er 37 grader udenfor. Vi ser en cowboy. Ud på 101 igen, hvor vi kører om kap med de store tungt belæssede trucks i skinnende aluminium.

Vi kommer ud til kysten igen, gør stop ved Pismo Beach og nu er temperaturen nede på 17 grader igen. Vi er ved den eneste strand i Californien, som man må køre på, og det gør de så, amerikanerne, med store landrovere, firhjulstrækkere, motorcykeler og alt hvad der ellers kan ræse rundt i sandet. Vi smider os i en klit og får en powernap mens havfugle i 100-vis passerer henover hovedet på os.

The Gin Man takes a nap the day after...

Vi ankommer til dansk-amerikanske Solvang tidligt på aftenen. I morgen skal vi mødes med Else-Marie fra Broager, som blev forelsket og blev i Californien. Hun har sørget for at reservere værelser til os på hendes svigerforældres store flotte hotel. Der er både piccolo, klassisk musik, og king-size beds, så vi føler os helt malplacerede som vi står der i den fine lobby smurt ind i vejstøv og sand fra top til tå.

Vi går en tur rundt i byen, og forundres over de mange sjove syn: en pizza-restaurant formet som en miniudgave af rundetårn, en telefonboks formet som et garderhus, Dybbøl Mølle, bindingsværkshuse med tårne og spir, kunstige storke og Royal Danish mig her og der. Det er helt eventyragtigt. Vi føler os næsten ikke som turister her, nærmere som en slags ’autentisk inventar’. Vi møder tilsyneladende ingen andre danskere.

Vi kører udenfor byen for at spise. Drengene vil på Burger King, men det vil pigerne ikke være med til, så de går ind for at få pie på en ægte amerikansk diner.

Bagefter skal vi hjem i vores kæmpestore Kingsize-himmelseng. Den er så stor, at der er en lille trappestige så man kan komme op i den! Total Prinsessen på Ærten – det bliver en god nat!

Monterey & Carmel-by-the-sea

Det er svært at få plads i kufferten til alle nyerhvervelserne, og det er lidt vemodigt at sige farvel til Suveræne San Fransisco. Vi har faktisk set rigtig meget af byen fordi vi har brugt bilen til at komme ud i alle krogene, men alligevel føler man ikke rigtig, at man har set byen. Håber engang at komme tilbage, da der er mange bydele man kunne udforske dybere.
Vi mødes i lobbyen kl. 8.30, Jens, som er i strålende humør fra morgenstunden af, er sidste mand ude af værelset – og han har endda pakket alle sine ekstrating i poser - så er det jo nemt nok! Posedamen, kalder vi ham.
På vej ud af byen tanker vi. Og så sidder vi ellers i kø et stykke tid for at komme ud på motorvejen og videre sydpå.
Det tager lidt tid at komme ud af byen, vi skal tanke og der er tryk på morgentrafikken, men snart er vi på vej sydpå igen – dejligt! Vi har sprunget morgenmaden over og vil finde en rasteplads dernede af, men det er altså ikke lige det der mest af her i Californien. Jens er MEGET sulten, og som en ægte Andersen træder hans alter ego i karakter i takt med sulten. Det minder lidt om en krydsning mellem Frankensteins monster og Jim Carrey: Umiddelbart frygtindgydende, men faktisk ganske uskadelig, ja ligefrem grinagtig.
Vi trækker den et par timer til San Jose, hvor vi til gengæld havner et lidt sjovt sted med masser af lækre ting lige fra sjove sandwiches til mexicanske æg til lækre søde sager.

Vi kører videre til Monterey, i gamle dage var den berømt for sin sardinindustri, nu er det et turistmekka. Vi besøger byens kendte akvarium, som ganske vist er meget flot men også fyldt til randen med turister, deriblandt hundredevis af skrigende, råbende, løbende børn og alt hvad dertil hører. Marie er lige ved af blive kørt ned af en klapvogn. Jaja, det er farligt her i Børneland, og vi bliver her heller ikke alt for længe.

Det er sjovere at kigge på sælerne som soler sig på stranden ude i den rigtige natur!

Vi kører videre ned til Carmel-by-the-sea, som vi har fået anbefalet. Her er også meget smukt og hyggeligt. Vi bruger en time på at finde et hotel, som er til at betale, og da det endelig lykkes, er vi pludselig trætte og må have os en lille skraver.

Mor og Jens er total døde, så det bliver Marie og far, der er dagens helte i skysovs og kører ud efter aftensmad: pizza, rødvin og ost. Det er nemlig et rigtig hyggeligt værelse med tekøkken, som lægger op til en hjemmeaften, og det har vi vist også behov for.

Vi slutter aftenen af med et slag whist, som Jens vinder enevældigt og stort. Far har taget hul på gin-flasken – den skal jo gerne drikkes inden vi skal hjem! – og så udvikler tingene sig. Inden længe skal Marie og Jens lære Skart, og det gør vi så, mens det svinder i flasken med gin.

Slutspurt

Næste dag er det hårdt at komme op, for det er stadig småkoldt udenfor. Vi finder en lille cafe, hvor vi får morgenmad. Bagefter går vi alle sammen ud for at shoppe sammen. Første stop er et lille apotek, hvor vi skal have vabelplaster!! Bagefter skal vi i Levis, en stor flot butik med alle tænkelige slags jeans! Jens og Marie finder sig hver en stak, og vi stiller os i kø for at betale. Vi får en rigtig irriterende ekspedient, som både en langsom, ugidelig og uduelig – Mor er lige ved at få knopper. Til gengæld glemmer hun at slå et par af de dyrere jeans ind, så dem får vi med gratis – så kan hun lære det, ha!
Så deler vi os igen – Mor og Jens skal ud og se på sko og t-shrits til Jens, og Far og Marie skal på støvle-shopping! Første stop er dog lige Crates & Barell, hvor vi skal bytte fødselsdagsgave og have andre the-krus. Marie får sig en laaang snak med ekspedienten, det er super hyggeligt! Far er meget tålmodig. Også da han bliver hævet med i ALDO, hvor vi skal prøve 5 forskellige par støvler – i flere størrelser. Efter lang tids overvejelse og mange ’Hvad synes du, Far?’ - som faktisk bliver besvaret med forbløffende engagement og oprigtighed! - har vi fundet den rigtige model. Men de har den ikke i den rigtige størrelse! Marie får ekspedienten til at ringe til en anden ALDO-butik, for at høre om de har den. Jaja, man er vel Fein-Schmecker-Shopper, og man kan jo ligeså godt spørge! Så vi går ned i den anden ALDO-butik, hvor støvlen passer perfekt! Og mens Marie står og beundrer sine ben, finder far et par seje spidse sko, som Marie er vilde med! ”Hmfr, det er alt for dyrt at shoppe med dig,” siger Far da vi går ud af butikken med 2 store poser.
Mens vi står og venter på Mor og Jens uden for Nordstrom, kommer en af San Fransiscos mange hjemløse og vil sælge os en avis. Marie giver ham 2 $ , for når man lige har brugt så mange dollars på shopping, kan man godt bruge 2 $ på en hjemløs. Har endda dårlig samvittighed over kun at give så lidt.
Vi spiser alle fire sandwiches på en Cable Car Café inden vi går hjem for at læsse alle vores poser af. Passerer en skummel gade, hvor der er endnu flere hjemløse. Og nu føler man sig virkelig som rige aliens, meget ubehageligt.

Vi får lige en time på hotellet, inden vi kører ud i byen. Vi passerer det flotte Rådhus i amerikansk nyklassicistisk stil med en kæmpe kuppel på toppen. Den oprindelige byplan med San Fransisco var, at det skulle være Vestens Paris, og på både godt og ondt lykkedes det aldrig. Men lige præcis her i Civic Center, hvor rådhuset, operaen og de store teatre ligger, kan man se spor af den oprindelige tanke.
Vi kører gennem Castro-kvarteret, som er her de homoseksuelle holder til. Her er rigtig hyggeligt med torve, caféer, butikker og de homoseksuelles karakteristiske regnbuestribede flag.
Vi stopper i Haight-Ashbury for at indsnuse Hippie-stemningen og besøge nogle af de mange hippe tøjbutikker, sjove tobaksbutikker og specielle musikbutikker.

Vi kører ud til Golden Gate Bridge for at gå en tur på den. Det er skide koldt og tåget, men sådan er det jo oftest ved broen, så det er jo autentisk nok. Desværre har vi ingen billeder derfra. Fotografen havde glemt kameraet, hun er desuden ved at falde lidt af på den efter det nye kamera er kommet til. Har ikke lige haft tid til at sætte sig ind i det…

Vi kører ned til Ferry Building, som er et stort madmarked. Desværre er det ved at lukke ned, så vi fornemmer kun lidt af stemnignen. Men lækkert er det da.

Kører hjem til hotellet og spiser på et lille gourmetsted lige ved siden af. Vi er dødtrætte og iskolde, så har ikke rigtig kræfter til at nyde maden, vi skal bare hurtigt op i et brandvarmt bad, og så på hovedet i seng.
San Fransisco giver en så mange indtryk, der er så meget at se og opleve, at vi er fuldstændigt udmattede efter 4 dage. Det bliver godt at komme ON THE ROAD igen i morgen.

Billeder fra Yerba Buena Gardens